Faglige begreber

Konformitet: At individerne i en gruppe bliver påvirket, til ensartet adfærd. Hvis de ikke har den ensartede adfærd, risikerer de at blive udstødt fra gruppen, og omvendt så bliver de en del af gruppen hvis de netop acceptere den ensartede adfærd.

Gruppetænkning: At grupper, og især arbejdsgrupper kommer frem til beslutninger, uden at gennemtænke svaret helt. Det er fordi der opstår et vist pres på individet, til at være enige med gruppen. Dette kan især opstå, hvis en med magtposition i gruppen, bruger sin position til at påvirke de andre medlemmer. Et godt eksempel på hvordan gruppetænkning fungerer, er Solomon Aschs forsøg fra 1950’erne. Se; https://goo.gl/9gnXOz

Gruppepolarisering: Hvis man sætter to mennesker sammen, som har nogenlunde samme holdning til en ting, og lader dem diskutere, så kan det opstå, at de bliver mere ekstreme i deres holdninger,

Dehumanisering: At se en mennesketype mindreværdige. F.eks. når flygtninge betegnes som dyr, eller Hitlers syn på jøderne. Jøderne var ikke mennesker, men de var grådige parasitter, og derfor skulle de udryddes. Hitler havde altså et dehumaniserende syn på jøderne.

Deindividualisering: Opstår i sammenhæng med flokmentalitet. Individet bliver deindividualiseret, når de får flokmentalitet. -Se flokmentalitet

Flokmentalitet: En slags kollektiv adfærd, der opstår blandt grupper. F.eks. Hooligans til en fodboldkamp, der udøver voldelig adfærd mod ’’modstanderne’’, altså fans fra det konkurrerende hold. Omvendt kan det være glædesrus, som f.eks. ved religiøse forsamlinger, eller koncerter. Hvis man ikke følger flokmentaliteten, risikerer man at blive udstødt fra gruppen. 

Sherifs klassiske eksperiment

En af de klassiske forklaringer på konflikt mellem grupper er Muzafer Sherifs ’realistisk konflikt teori’ som opstod i år 1954. Teorien forudsiger, at konflikt mellem grupper opstår på baggrund af interessekonflikter eller konkurrence. Når to grupper ønsker det samme og ikke begge kan få det, opstår der fjendskab. Sherif udviklede sin teori bl.a. på baggrund af det velkendte eksperiment i Robbers Cave parken med en gruppe på 22 hvide middelklasse  drenge på sommerlejr.  

Eksperimentet foregår i 3 faser:

• Fase 1: Etablering af indgruppementalitet.
• Fase 2: Etablering af konflikt.
• Fase 3: Etablering af konfliktløsning.

Fase 1: Etablering af indgruppementalitet

I 1 fase,  som bliver kaldt "Etablering af indgruppementalite" bliver de to drengegrupper udformet til at skabe særegene normer og sociale hierarkier inden for de respektive grupper - de skulle m.a.o skabe det, man kalder indgruppementalitet. 

En indgruppe er karakteriserret ved at bestå af en række individer der indbyrdes sympatiserer med hinanden, og som tilsammen skaber en fælles oplevelse af at være “os” blandt medlemmerne. De aktiviteter, som de to drengegrupper deltog i var f.eks. vandreture, skattejagt, badning, fælles madlavning, mm. ingen af de to grupper havde endnu noget kendskab til, at der også befandt sig en anden gruppe i området.

Hen i mod slutningen af ugen kunne Sherif og hans kolleger notere sig, at det var lykkedes at skabe en stærk indgruppementalitet inden for hver gruppe. Begge grupper havde for det første udviklet forskellige kulturdefinerende normer. Medlemmerne i den ene gruppe - The Rattelse identificerede sig således med en norm om at være sej og hård. Medlemmerne i den anden gruppe - The Eagles identificerede sig derimod med en norm om at nøgenbade sammen i den nærliggende sø. 

Begge grupper havde udviklet sociale hierakiet med en klar leder i toppen.

- Indikerer lederen i toppen af hierakiet.

Fase 2: Etablering af konflilkt

Grupperne bliver gradvist gjort bekendt med en anden gruppes tilstedeværelse. Fase to starter med at tur ledelsen annoncerede en stor turnering mellem de 2 grupper i løbet af de følgenede dage. Grupperne skulle i 10 sportsligediscipliner konkurrere om attraktive præmier, herunder et trofæ til vindergruppen, samt lommeknive og medaljer til samtlige medlemmer af vindergruppen. På denne her måde var der blevet skabt en reel interessekonflikt mellem grupperne. Allerede i de indledende konkurrencer blev der set fjendtlighed mellem de to grupper, både i ord og i handling. Og fjendtligheden mod hinanden voksede i løbet af de følgende dage. Fjendtligheden kom til udtryk gennem udvekslinger af verbal tilsvining, men den sås også adfærdsmæssigt gennem slagsmål til det punkt hvor observatørerne måtte gribe ind. Der er et forløb som illustrere fjendtligheden mellem de to grupper. Efter at Eagle-gruppen har tabt den første konkurrence stjal de Rattler-gruppens flag i frustration og afbrændte det. Efter at have brændt flaget af, sagde Eagle-gruppens leder Mason: ''I kan fortælle de fyre, at jeg gjorde det, hvis de siger noget, så skal jeg skal nok banke dem.''

Flagafbrændingen hævner Rattler-gruppen imidlertid ved at rasere Eagle-gruppens hytte. Dette angreb blev besvaret af Eagle-gruppen, som var bevæbnet med køller gennemførte de en tilsvarende rasering af Rattler-gruppens hytte. Det gjorde Eagle-medlemmerne returnerede derefter til deres egen hytte og bevæbnede sig med sokker indeholdende med sten og afventede et gengældsangreb fra Rattler-gruppen. På dette tidspunkt valgte Sherif og hans kollegaer at gribe ind for at dæmpe gemytterne.

Målinger viste af gruppedynamikkerne fastslog, at begge grupper viste tydelige tegn på etnocentrisme inden for gruppen. Det betyder at gruppemedlemmerne favoriserede deres egen gruppe på et følelsesmæssigt, holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt. Fx var ind gruppen forbundet med postitive associationer som stolthed, venlighed, overlegne egenskaber, overlegne holdninger og loyalitet. Det bliver vist i et ''Bønnekast'' forssøg. Det var udformet som en konkurrence, hvor medlemmerne fra hver gruppe, havde til opgave at samle så mange bønner på 1. minut fra et afgrænset areal. Resultatet viste at grupperne havde tendens til at overvurdere deres egen gruppens resultater. 

Fase 3: Etablering af konfliktløsning

I fase 3 er der tale om etablering af en konfliktløsning. 2 grupper af drenge, skaber spændninger efter en endt turnering. Sherif forsøger at formidle de fjendtlige positioner, ved hjælp af en række invitationer. Disse invitationer indeholdte en introduktion til en række opgaver, drengene skulle løse på tværs af grupperne. Han præsenterer et scenarie for drengene - de skal forestille sig at den lastbil der henter forsyninger til deres lejr, er gået i stykker, hvilket medfølger den ikke kan starte. Det lykkedes i sidste ende drengene ved fælles hjælp, at trække lastbilen og få motoren igang. 
Gentagende fælles opgaver, bidrog til at reducere spændingen mellem de 2 grupper.Udover at fjendtligheden mellem drengene ophørte, så viste observationer samt målinger - at diverse holdninger til udgruppe-medlemmerne, blev mere positive, og drengene begyndte efterhånden at finde venner blandt udgruppen. Da de 3 uger var gået, ønskede drengene at alle skulle køre hjem i samme bus.

"Ene gør dig stærk, sammenhold gør dig endnu stærkere"

Kontaktteorien

Det er den amerikanske psykolog Gordon W. Allports, der kom frem med kontaktteorien i 1954. Allports kontaktteori handlede om at mindske fordommene ved at grupperne skal have kontakt med hinanden. Han mente at, der skal være tale om møder mellem mennesker med samme sociale status. Det vil f.eks. sige, at ufaglærte indvandrere skal møde ufaglærte danskere. Der skal være tale om møder, hvor man skal samarbejde om et fælles mål. Allport fremhæver her, hvordan racistiske konflikter mellem sorte og hvide amerikanere blev mindsket, da de kæmpede sammen under 2. verdenskrig. Og endelig fremhæver kontaktteorien,at man aftaler, hvordan grupperne skal fungere sammen og omgås hinanden, og hvor man selvfølgelig på forhånd har forbudt al fordomsfuld og diskriminerende adfærd. 

Der findes 3 betingelser, som skal være opfyldt for at fordommene kan mindskes. 

1. Der skal være møder mellem grupper som har samme sociale status. 

2. Der skal være møder, hvor grupperne skal kunne samarbejde om et fælles mål. 

3. Til sidst skal mødet foregå inden for en institutionel ramme.  

Aktuel Konflikt

Hvis man tager udgangspunkt i rockermiljøet, ses der ofte konflikter mellem de enkelte grupper og til tider medlemmerne.
I disse miljøer ses der blandt andet konformitet i form af deres ensartet adfærd som gruppe, ydermere hvis de ikke har den ensartede adfærd risikerer de at blive udstødt fra gruppen, og omvendt så bliver de en del af gruppen, hvis de netop acceptere den ensartede adfærd og tager del i den. Deres accept i gruppen kan være på grund af gruppetænkning, altså i form af et hieraki, lader de nederststående sig påvirke af de højtståendes meninger og lader sig de-individualisere og følge flokmentaliteten.
I rockermiljøet ses der samtidig også gruppepolaisering, da gruppens medlemmer deler samme meninger og gør dem mere ekstreme.

I dette miljø opstår der konflikter imellem banderne/grupperne, da de gerne vil opnå det samme og har samme interesser, f.eks. at opnå magt og ære i miljøet. Det vil sige, at der opstår en slags konkurrence mellem grupperne.

Hvis man skal fokusere på de tre faser ville man i første fase kunne se etablering af indgruppementalitet, hvilket viser, at folk med fælles meninger og interesser danner en gruppe, der deler samme normer og samtidig etablerer et hieraki i gruppen, der bygger på positive og negative sanktioner, hvilket vil sige at jo mere du tager del i normerne jo højere i det førnævnte hieraki vil du ligge.

I anden fase etableres der her en konflikt imellem forskellige bander/grupper f.eks. Bandidos og Hells Angels, netop pga. det fælles mål om magt og ære i miljøet.
Det gør at grupperne hver især viser tydelige tegn på etnocentrisme, der betyder at gruppemedlemmerne favoriserede deres egen gruppe, både følelsemæssigt, holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt.

Konfliktløsning i fase tre kan blandt andet være aftaler omkring våbenhvile og inddeling af territorier, som herved opløser konflikten, hvis disse aftaler bliver overholdt. Men gruppemedlemmerne vil stadig  udvise tegn på etnocentrisme, da de trods en konfliktløsning stadig udviser gruppens normer.